Den største individuelle enhed hidtil

Serman & Tipsmark er i gang med at bygge et meget stort testpanel. Faktisk har vi nu bygget rammen til det der bliver det største testpanel vi endnu har produceret – og tilmed den største individuelle enhed vi har bygget.

Når vi når sådanne milepæle skal det markeres. Så da vores smed Jeppe havde færdigsvejset rammen, inviterede han alle hos S&T i Brønderslev til rejsegilde i værkstedet. Det blev til en hyggelig eftermiddag, hvor vores serviceassistent Britta havde bagt skøn kage og vi alle fik lov at se hvad vi kan præstere på værkstedet.  

Rammen i sig selv måler 3 x 4 x 2 meter, og skal nu gennemgå den resterende proces. Først skal der sættes tanke på. Herefter skal det videre til vores maler, for til sidst at sendes videre til selve hydraulikmontagen på værkstedet – og så er testpanelet færdigt.

Så snart testpanelet har været gennem resten af processen er det klar til at blive levere til en større dansk industrikunde.

    Rejsegilde    rejsegilde