Vi har fokus på at lede projektet i den rigtige retning

Vi har fokus på at lede projektet i den rigtige retning

Hos Serman & Tipsmark har vi stort fokus på at lede projektet i den rigtige retning fra første kundekontakt. Derfor kan du trygt overlade projektet til os, da vi ved, hvilke faser der indgår i processen ved udviklingen af et hydrauliksystem, og hvordan de skal håndteres. Vi sørger for at have en løbende kundedialog, så du er velinformeret gennem hele processen. Henning er en af de medarbejdere, der sørger for at lede projektet fra første kontakt med dig til test af det færdige produkt.

 

1. Hvad er din funktion i Serman & Tipsmark?

Teknisk projektleder i PTA.

 

2. Hvad er din uddannelse/erfaring?

M.Sc. EMSD, Maskiningeniør fra Aalborg Universitet (2008), suppleret med en projektleder uddannelse fra Implement Learning Institute (2012).

 

3. Hvordan giver din funktion værdi for kunderne?

Da jeg har overblikket over projektet fra start til slut, kan jeg give kunderne informationer om, hvornår de kan forvente levering af deres produkter, hvornår de skal levere noget ind til produktet samt, hvornår de kan deltage i test etc.

 

4. Hvad er dine spidskompetencer i forbindelse med dit arbejde?

Jeg besidder stor viden om ledelse af projekter indenfor Offshore, marine og energi. Qua min ingeniøruddannelse samt 4 års erfaring i Serman & Tipsmark, kan jeg stille det ”dumme” spørgsmål på de rette tidspunkter.

 

5. Hvordan vil du beskrive en typisk arbejdsdag for dig?

Kontrolleret kaos vil beskrive min dag. Jeg har meget gang i værkstedet, når projekterne kører. Der tages mange beslutninger, mens vi kigger på produktet fysisk. Endvidere er der opfølgning på projektets økonomi, leveringsplaner samt underleverandører. Typisk ca. 20 telefonopkald og 40 projektmails pr. dag.

 

6. Hvad kan gøre din arbejdsdag god?

Når jeg kan se at det arbejde, som jeg er ansat for, bærer frugt og giver værdi til projekterne og derved direkte værdi til kunderne.

 

7. Hvordan vil du beskrive dig selv med tre ord – og hvad kan kunderne forvente af dig som medarbejder?

1) Blæksprutten (med det store overblik)
2) Administrativ stærk
3) Pligtopfyldende
Kunderne kan forvente, at de får en tilbagemelding på de spørgsmål de måtte stille. Måske ikke af mig, men af den bedst kvalificerede medarbejder i Serman & Tipsmark.