I november 2009 besluttede Parker Hannifin Danmark A/S som led i en ny og langsigtet distributørstrategi at afhænde sin ParkerStore i Tilst nær Århus. ParkerStore konceptet har vist sig at være en stor succes primært på grund af den nære kontakt til erhvervslivet i lokalområdet. For stadig at kunne yde en optimal service til vores kunder har Parker Hannifin Danmark indgået en aftale med SERMAN & TIPSMARK om etablering af en ny ParkerStore, som ligger i Tilst på adressen Anelystparken 47A - tæt på de lokaler, hvor Parkers egen ParkerStore tidligere holdt til.
Serman & Tipsmark, som er en tæt samarbejdspartner til Parker, er kendt for deres høje faglige kompetence inden for hydrauliske og pneumatiske løsninger, og har endvidere igennem et mangeårigt samarbejde med Parker oparbejdet et stort kendskab og knowhow inden for Parkers produktportefølje, hvilket gør dem i stand til at give en optimal service til kunderne.
ParkerStore konceptet, som blev udviklet af Parker Hannifin i USA allerede i 1992, er et servicekoncept med kunden i fokus. Det er Parkers svar på et ”supermarked”, som tilbyder produkter inden for hydraulik og pneumatik samt connectors og filtrering. Produkterne eksponeres på hylderne, hvilket gør det muligt for kunderne at se, hvad Storen kan tilbyde. Servicekonceptet giver kunderne mulighed for at køre forbi en Store, købe det ønskede produkt og få det leveret med det samme – ingen ventetid.
ParkerStoren indeholder endvidere et værksted, hvor der bl.a. repareres cylindre og pumper m.m.. På værkstedet fremstilles endvidere færdigmonterede og kundetilpassede hydraulikslanger – imens kunden venter. Serman & Tipsmark har desuden fuldt udstyrede servicevogne, der er klar til at rykke ud og løse de fleste typer af serviceopgaver ude hos kunden.
Det udvidede samarbejde med Serman & Tipsmark er med til at styrke PARKER HANNIFIN’s globale vækststrategi via retail- og distributionsleddet. P.t. er der over 1.500 ParkerStores på verdensplan – et tal som vokser hver måned.