Leverance til Dwellop

Leverance til Dwellop

Serman & Tipsmarks speciale er udvikling og fremstilling af hydrauliksystemer efter den enkelte kundes behov - vi tilbyder alt fra mindre HPU’er til store avancerede hydrauliske løsninger med sekvensstyring.

 

Fordele ved Serman & Tipsmarks HPU’er

• Gennemtænkte og funktionelle løsninger

• Energioptimerede

• Kvalitet og håndværk til mindste detalje

• Kundespecifikke anlæg

Vellykket samarbejde

Serman & Tipsmark har leveret to HPU’er til Dwellop, der er en ingeniørvirksomhed med kerneforretning i at designe og konstruere mekanisk udstyr til offshore sektoren. Der er tale om to 30 kW HPU’er, der befinder sig i ATEX zone 1. Anlæggene bruges til at forskyde Well Intervention Tower samt at køre Winchen op og ned.

De to anlæg kommer til at stå i Nordsøen - på oliefeltet Syd Arne ud for Esbjerg.

 

De to HPU’er opfylder følgende Norsok standarder

• Ramme efter Norsok R-002

• Instrumenter efter Norsok l-001 og E-001

• Maling efter Norsok M-501 system 1

• Støj efter Norsok S-002

• Mekanisk færdiggørelse og idriftsættelse efter Norsok Z-007

 

Serman & Tipsmark har stået for at designe, konstruere, fremstille, teste og levere de to HPU’er, således de er klar til drift i overensstemmelse med de ønskede specifikationer og tegninger fra Dwellop.

Dwellop har fra starten tydeliggjort at kort leveringstid og pris var to vigtige parametre for dem i processen. Disse parametre har vi været i stand til at efterleve, hvorfor samarbejdet har været uden komplikationer. Kombinationen af dette samt at være i stand til at levere de mange kundekrav og tekniske specifikationer har udmundet i et vellykket samarbejde, hvor begge parter har været tilfredse og alle aftaler er overholdt.

 

Vi er altid klar til en uforpligtende snak

Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte:

Salgschef Danmark: Morten N. Nielsen, telefon +45 20958837, mail: mnn@serman-tipsmark.dk

Salgschef Eksport: Mark van den Bosch, telefon +45 41723109, mail: mbo@serman-tipsmark.dk