Serman & Tipsmark ansætter norsk salgskonsulent

Som et led i vores satsning på internationaliseringen af virksomheden har vi netop ansat Stein Ivar fra norske Bergtekna AS som ekstern salgskonsulent for at styrke vores position på det norske marked.

Stein har i de sidste 40 år arbejdet med en bred vifte af det hydrauliske marked, både industrielt, marine og offshore. Stein er en god bekendt i huset da ofte var på besøg hos os i Brønderslev som repræsentant for et norskledet hydraulik subsea projekt.

Målet med samarbejdet er at vedligeholde og udvikle nuværende kundeportefølje samt at åbne nye døre inden for målgrupperne Offshore, Marine, Industri og Proces. Med Stein på holdet bygger vi nu en solid bro mellem Serman & Tipsmark og det norske hydraulikmarked i en forespørgsel- og tilbudsproces.

Vi er rigtig glade for at have fået Stein med ombord, og vi håber at I vil tage rigtig godt imod ham.