Vi søger værkstedsmontør til serviceafdeling

Vi søger værkstedsmontør til serviceafdeling

hos Serman & Tipsmark i Brønderslev
 

Om Serman & Tipsmark

Serman & Tipsmark er en virksomhed i vækst med cirka 50 medarbejdere. Vi er specialiseret i design, konstruktion, fremstilling og servicering af hydrauliske anlæg til industri, energi, marine og offshore-segmenter. Vi leverer også komplekse test- og kvalitetssikringsanlæg til producenter af hydrauliske og mekaniske komponenter.

Vi er blandt Nordens førende hydraulikvirksomheder og vores slogan ”On Top of Hydraulics” understreger vores målsætning om at levere gennemarbejdede løsninger af meget høj kvalitet, som skaber værdi for vores kunders forretning.

Vi er forhandlere af anerkendte hydraulik-brands som Parker, Bosch Rexroth, Moog og Danfoss, som understøtter den høje kvalitet og standard som Serman & Tipsmark er kendt for.


Jobbet
Vi søger en værkstedsmontør til vores serviceafdeling, der brænder for teknik og hydraulik, herunder renovering af pumper, cylindre og ventiler.

Du får fast arbejdssted i vores serviceværksted i Brønderslev, hvor du kommer til at indgå i vores service team, som består af endnu en værkstedsmontør, kørende servicemontører og servicekoordinatorer. Der er tale om en fuldtidsstilling, hvor du refererer til servicechefen.


Arbejdsopgaver og ansvarsområder

  • Renovering af hydraulikkomponenter (pumper, motorer, ventiler og cylindre)
  • Konstruktion af mindre pumpestationer og pumper for vores komponentsalgsafdeling
  • Fejlsøgning på hydrauliske systemer eller delsystemer
  • Modtagelse, oprettelse og behandling af servicejobs i samarbejde med vores servicekoordinator
  • Samarbejde med kørende montører, produktion, maskinværksted og el-afdeling
  • Du får en bred kontaktflade, hvor du kommer til at samarbejde på tværs af afdelinger med vores produktion, el-værksted, maskinværksted og smedeværksted.


Du er det rette match, hvis

Du har et stort gå-på-mod, overblik og sans for godt håndværk. Det er en fordel, hvis du har hydraulisk erfaring fra en teknisk orienteret virksomhed. Du trives med en alsidig og omskiftelig arbejdsdag med fart over feltet. Desuden skal du have øje for godt håndværk.


Kvalifikationer og personlige egenskaber

Teknisk uddannelse med interesse for hydraulik eller lignende teknisk baggrund

Du er struktureret, systematisk og kvalitetsbevidst

Evner at bevare roen, når der er travlt

Serviceminded og kundeorienteret

Gode kommunikationsevner på dansk, både skriftligt og mundtligt

Du er en holdspiller, der sætter pris på samarbejdet med kollegaerne


Vi tilbyder

  • En velfunderet og anerkendt arbejdsplads med mulighed for personlig og faglig udvikling
  • En flad og uformel organisationsstruktur med et godt kollegialt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden
  • En fleksibel arbejdsplads med et stort fokus på trivsel
  • Personaleforening med flere årlige arrangementer

Et godt sammenhold med en god holdånd


Ansøgning

Vi ser frem til at høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, kontakt Servicechef Rasmus Obel Dziadzio-Jensen på +45 25 30 28 54. Send dit CV og relevante uddannelsespapirer til ROJ@serman-tipsmark.dk.


Ansøgningsfrist 

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, så send din ansøgning snarest.