Offshore projekter baner vejen for vækst

Den nordjyske producent af komplette hydrauliske løsninger, Serman & Tipsmark, oplever nu de positive resultater af deres satsning mod det boomende norske - og skandinaviske offshore marked, og i et trægt dansk marked, er der ingen tvivl om, at beslutningen om at gå ind på det norske marked i 2009 var den rigtige.

Referencelisten over velafsluttede norske offshore projekter vokser kontinuerligt, og med kunder som Aker Solutions, Rolls Royce og FMC Technologies er der ingen tvivl om, at Serman & Tipsmark formår at leve op til meget strenge leverandørkrav og specifikationer.

"Vi har nogle helt specielle kompetencer, når det handler om hydrauliske løsninger, og en af vores spids-kompetencer er vores evne til at deltage aktivt i udviklingsprocessen helt fra projektets spæde start og samtidig levere fyldestgørende dokumentation", fortæller Mark van den Bosch, salgschef for eksport hos Serman & Tipsmark.


Kundespecifikke løsninger

Virksomheden leverer i dag blandt andet kundespecifikke hydrauliske pumpestationer og komplette testanlæg, alle efter strenge specifikationer og krav til sikkerhed. En proces hvori der indgår en del udvikling i tæt samarbejde med kunderne og netop på det tætte samarbejde scorer Serman & Tipsmark mange point hos kunderne.

Serman & Tipsmark, der i øvrigt kunne fejre 20 års jubilæum i januar 2014, mærker nu også stigende potentiale på hjemmemarkedet, hvor offshore markedet inkluderer Olie & Gas og vindmølleindustrien. Her har virksomheden vist sine styrker i udviklingen af forskellige stresstest værktøjer, samt løfte- og positioneringsværktøjer. "En af vores absolutte styrker er at vores team er gearet til at håndtere specifikke kundeløsninger og samtidig også give værdiskabende feedback i udviklingsfasen, hvilket betyder, at vi i høj grad er en attraktiv samarbejdspartner", udtaler salgschef Danmark Morten N. Nielsen.

Der er dog også fortsat fokus på det danske industrimarked, der over de sidste 6-8 måneder har vist gode takter og Serman & Tipsmark har positive forventninger til resten af 2014.


Vi er på pletten

Har du brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte:

Salgschef Eksport: Mark van den Bosch, telefon +45 41723109, mail: mbo@serman-tipsmark.dk
Salgschef Danmark: Morten N. Nielsen, telefon +45 20958837, mail: mnn@serman-tipsmark.dk