Stort hydraulisk anlæg til Roll on - Roll off rampe

Case: Hydraulisk anlæg til marinekunde i Hirtshals

Dette hydrauliske anlæg er et komplekst hydraulisk løftesystem til en Roll on - Roll off færgerampe. Rampen er i to etager og inkluderer også to passagerlandgange. Øvre rampe er 4,5 meter bred og den nedre rampe er hele 30 meter bred. Begge ramper følger, ved hjælp af vores elstyring, automatisk færgens bevægelser i vandet. Derudover er rampen, bomme og lys styret af en fjernbetjening.

Stort fokus på sikkerhed

Med 16 cylindere kombineret af både løfte og låse funktioner er sikkerheden i anlægget helt i top. Rampen opereres af de 16 hydrauliske cylindere, og skulle det hydrauliske tryk mod al forventning fejle er der indbygget et hydraulisk/mekanisk låsesystem der forhindrer lejet i at falde.

Pumperummet og teknikken er leveret i en container der er tilpasset behovene for  at hele anlægget kan modstå både vind og vejr når det er værst. Rør og fittings er i rustfrit stål mens resten af anlægget er overfladebehandlet så det egner sig til saltvandsmiljøet.

Anlægget er leveret med tilsvarende passagerlandgangssystemer. Disse systemer følger også færgens bevægelser samt kompenserer for last efter færgens på- og aflæsning. Passagerlandgangene er monteret både i Hirtshals og i Kristiansand og er leveret med teknikskab og fjernbetjening.

Vil du vide mere kan du se filmen nedenunder.

Skal vi også hjælpe dig med dit næste projekt? Så kontakt os her og hør hvad vi kan gøre for dig.