Ordre på hydraulik til unikt solanlæg

Ordre på hydraulik til unikt solanlæg

Serman & Tipsmark leverer hydraulik til en række forskellige projekter.
 

Testanlæg
Et af de seneste skud på stammen er en ordre på hydraulik til et solanlæg. Anlægget er det første af sin slags, hvor der produceres elektricitet ved først at opvarme olie til ca. 320 grader og derefter genere damp til dampturbine. Det er foreløbig opført som et testanlæg ved Ø. Kærvej i Brønderslev, som allerede viser gode resultater efter en måned. Hydraulikken i anlægget gør, at solpanelerne følger solens bane, hvorved energien i solvarmen udnyttes optimalt.

 

Solvarmeanlægget forventes i fremtiden at forsyne Brønderslev med varme i sommerperioden. Brønderslev Forsyning overtager først anlægget, når det lever op til de opstillede krav, som er opstillet på baggrund af beregninger fra rumfartsorganisationen NASA. Her er varmespildet kun på ca. 10 procent.
 

Der er endnu ikke truffet en beslutning om at investere i det store anlæg, som vil være på 27.000 kvadratmeter, da testanlægget først skal afprøves tilstrækkeligt.
 

Billigere varme til forbrugerne
Det endelige anlæg kan i fremtiden være medvirkende til at levere billig varme til forbrugerne. Hvis der afgives ordre på det store anlæg, forventes det at være i drift i foråret 2017.