Serman & Tipsmark vinder udbud om renovering af Hadsundbroen

Serman & Tipsmark vinder udbud om renovering af Hadsundbroen

Serman & Tipsmark har netop vundet licitationen på renoveringen af Hadsundbroen, som er udbudt af Vejdirektoratet. Det drejer sig om broens otte cylindere der ikke er blevet skiftet, siden broen blev bygget for 44 år siden, men nu skal Serman & Tipsmark udskifte cylinderne, således den vigtige trafikåre fortsat kan være bindeled mellem Aalborg og Randers.

Vejdirektoratet har netop underskrevet kontrakten med Serman & Tipsmark om renoveringen af Hadsundbroen, der fører landevejen mellem Randers og Aalborg over Mariager Fjord. Udbuddet er afsluttet efter en omhyggelig vurdering ud fra objektive kriterier om pris, kvalitet og service hvor Serman & Tipsmark har leveret det bedste bud.

Vejdirektoratet gennemgår en gang om året de danske broer for at komme fejl og uforudsete hændelser i forkøbet, og det var nu blevet Hadsundbroens tur. Det er efterhånden en ældre bro, og derfor kom renoveringen i udbud, således at broen fortsat kan fungere optimalt for de mange trafikanter, der hver dag benytter den, siger Lis Lassen, der er bygværksansvarlig hos Vejdirektoratet, og fortsætter:

Serman & Tipsmark har den erfaring, der skal til for løse den her opgave. Hos Vejdirektoratet ser vi derfor frem til at samarbejde med den nordjyske hydraulikvirksomhed.

Hadsundbroen blev bygget i 1976 og er en moderne lavbro med to broklapper. Det er broens otte cylindere, der får broklapperne til at åbne og lukke, som Serman & Tipsmark nu får ansvaret for at fremtidssikre.

Det er altid spændende at skulle tilpasse nye løsninger til eksisterende konstruktioner, da der kan forekomme nogle særlige forhold, som vi skal tage hensyn til. I forhold til Hadsundsbroen skal vi have installeret nye cylindere, der er særligt egnet til et maritimt miljø, så de kan holde mange år ud i fremtiden, forklarer Henning Dybro, der er teknisk chef hos Serman & Tipsmark, og tilføjer:

Hos Serman & Tipsmark har vi gennem mange år opbygget stor erfaring i renoveringen og test af forskellige pumper og cylindere. Vi er i stand til både at udvikle, designe, konstruere, producere og teste, så kunden kan placere hele opgaven ét sted.

Serman & Tipsmark påbegynder renoveringen af Hadsundbroen i uge 48 og kommer til at arbejde på broens cylindere frem til uge 50. I den forbindelse bliver broen lukket ned af to omgange i samarbejde med Vejdirektoratet, men for at generere trafikken mindst muligt, vil arbejdet foregå om natten. Datoerne for de to lukninger vil blive meldt ud senere på efteråret.

 

Stigende efterspørgsel inden for serviceordrer

Det er ikke kun Vejdirektoratet, der for tiden udbyder serviceopgaver. Hos Serman & Tipsmark kan det nemt mærkes at der et stigende marked inden for service og serviceordrer hos både offentlige og private kunder:

Forebyggende vedligeholdelse sikrer en høj driftsstabilitet og er med til at effektivisere systemerne. Inden for hydraulikmarkedet efterspørger særligt den maritime sektor og i industrien løbende serviceløsninger, og det smitter af på en virksomhed som vores. Vi forventer således, at vores serviceforretning vil vokse de kommende år, siger Henning Dybro.