
Hydraulisk produktionsudstyr
Produktionsudstyr
Gennem en lang årrække har vi hos Serman & Tipsmark udviklet og designet en række forskellige produkter til industriproduktion.
Kundens behov i fokus
Der tages altid udgangspunkt i kundens behov og nuværende proces når projektet startes. Det kan være den manuelle afkortningsproces som gøres motoriseret. Eller opbevaring af værktøjer på en lagerhylde som nu lagres i et magasin direkte ved maskinen inkl. elektrisk overvågning af korrekt placering.

Eksempler på produktionsudstyr:

Værktøjsmagasin
Specialdesignet for 100% tilpasning til eksisterende maskine. Elektronisk overvågning af korrekt placering af værktøjer i holdere.
Holdere er 3D printet og kan derfor hurtigt udskiftes, hvis der kommer nye værktøjer til.
Inkl. løftesøjle for at imødekomme korrekt arbejdsstilling ved udtagning / i lægning af værktøjer i magasin.

Rørskærer
Til producent af rørkølere har vi udviklet denne rørskærer med udskiftelige skæreplatter kan afkorte både rustfrie og kobberrør.
Maskinen drives af en standard luftdrevet driv-enhed, hvortil vi har tilpasset værktøjet.
Lufttrykket reguleres i forhold til skærehastighed og skæretryk.

Montagebord
Montagebordet er udstyret med drejebord med 4 arbejdsstationer på.
På monitor over montagepladsen vises montageprocessen og dele til montage indikeres med lys i magasiner på siden. Når der er kvitteret for montagen, skiftes lys fra og næste sekvens kan starte.
Montagebordet har indbygget løftesøjler for at sikre ergonomisk korrekt arbejdshøjde.