
Hydraulik og pumpestationer
til ethvert formål
Avancerede hydraulikløsninger tilpasset dine behov
Kundespecifikke pumpestationer og HPU’er
Hos Serman & Tipsmark har vi stor erfaring med levering af kundespecifikke pumpestationer og hydrauliske power units (HPU’er). Vi er vant til at levere den nødvendige dokumentation tilpasset jeres krav.
Fleksible løsninger – fra mindre stationer til avancerede systemer
Vi leverer alt fra mindre pumpestationer til store, avancerede hydrauliske løsninger med sekvensstyring. Vi fremstiller kundespecifikke elektriske, dieseldrevne og luftdrevne HPU’er – med tryk op til 6000 bar.
Egenproduktion sikrer høj kvalitet og hurtig levering
Vores egenproduktion gør det muligt at håndtere alle led i værdikæden – fra svejsning og montage til maling. Det sikrer fleksibilitem, hurtig leverance og vores kendte høje kvalitet.
Anvendelsesområder fra industri til offshore
Pumpestationer indgår i mange forskellige anlæg, blandt andet:
- Industrielle anlæg som kraftvarmeværker, i betonindustrien, i produktionsudstyr til vindmøller, broklapper til færger mv.
- Offshore og marineanlæg som borerigger, produktionsplatforme og marineudstyr som, ankerhåndteringsudstyr og kraner.

Fordelene ved pumpesystemer fra Serman & Tipsmark
- Gennemtænkte og funktionelle løsninger
- Energioptimering af systemer
- Kvalitet og håndværk ned til mindste detalje
- Kundespecifikke anlæg
Eksempler på HPU løsninger:

HPU til offshore udlejning
DNV 2.7-1 Certificeret ramme malet iht Norsok M-501. Atex Zone 1 certificeret HPU med rustfast tank, rustfast elskab og luftkøler. Pumpen er LS reguleret samt PC reguleret fra fjernbetjent trykreguleringsventil. Skotplade med tilslutningspunkter er lavet i henhold til kundens ønsker om placering og størrelse.

Industri HPU til højtemperatur medie
Tank på 500 liter med neddykket pumpe. Ventil- og filterudrustning er placeret indenfor tanklågets grænser. HPU er designet til operation med HFC væske, som stiller særlige krav til materialer på både tank, pakninger og komponenter, grundet den tilladelige høje temperatur for mediet. HPU'en leveres ligeledes med en el-styring som en skræddersyet løsning – altså en turnkey-solution.

Mini HPU til industriel sliberobot
Kompakt HPU på 44 liter med variabel pumpe, luftdrevet køler og ventilpakke. Udviklet specifikt til kundens produkt, både i forhold til fysisk størrelse og performance. Kunden leverer selv el- og kontrolsystem til denne enhed.

Smøresystem
I samarbejde med MAN Energy Solution har vi udviklet et driftssikkert og servicevenligt smøresystem, som anvendes på de fleste 2-takts motorer verden over.
