Teknisk salg, support og rådgivning om hydrauliske komponenter

Teknisk salg, support og rådgivning om hydrauliske komponenter

Med gennemsnitligt mere end 22 års hydraulisk erfaring indenfor teknisk salg, support og rådgivning af hydraulikkomponenter er vi godt klædt på til at hjælpe dig.

Mette, Henrik, Bruno og Rikke sikrer, at din forespørgsel modtages med et smil, og du mødes af en kompetent håndtering af din forespørgsel.

Ofte søger kunder vores produkter frem i vores webshop, hvor der findes over 6.500 hydraulikkompontenter. Vi hjælper gerne med gratis support, hvis du har brug for rådgivning inden dit køb. Vi hjælper dig med at vælge den rette løsning her og nu og finder alternative løsninger, hvis der er noget du ikke finder i shoppen. Her kommer teamets årelange knowhow til sin ret. Vores komponenter plukkes fra vores omfattende komponentlager med over 10.000 lagervarer.

Kontakt vores team her eller send din forespørgsel på e-mail.

Hos S&T går vi meget op i, at vores leverandører er kendt for kvalitet, hvorfor vi er lagerførende af komponenter fra blandt andet, Bosch, Rexroth, Parker, Danfoss, MOOG, Eaton, og Argo Hytos. Kvalitet, kombineret med et bredt udvalg fra hver leverandør, sikrer, at vi kan levere fra dag til dag.

Hydraulikfiltre

Kvalitetsfiltre er vigtigt for dit systems drift og levetid, da det beskytter dit anlæg mod utilsigtet snavs.
Specielt ved proportionaltstyrede anlæg er filtreringskravene store, hvorfor maskestørrelsernes ensartethed i filtrene er afgørende for en kvalitativ filtrering.
Vi lagerfører både retur- og trykfiltre i større mængder  -  op til hhv. 950 l/min for retur og  350 l/min for tryk.

Hydraulikventiler

Afhængig af størrelse og funktion kan der med fordel vælges mellem forskellige leverandører for at optimere dit anlægs drift.
Vi lagerfører standardventiler fra størrelserne NG4 op til NG25 i et bredt udpluk fra vores leverandører.

Hydraulikpumper

Hjertet i dit hydraulikanlæg, er pumpen - hele dit anlægsdrift afhænger af din pumpes tilstand. Vi lagerfører pumper fra 1ccm til 140ccm i et bredt udvalg fra vores leverandører.

Hydraulikmotorer


Motorer er, på samme måde som pumper, afgørende for dit anlægs drift, og din hydraulikmotor er afgørende for effektiviteten af dit anlæg.
Vi lagerfører motorer i forskellige størrelser, men oftest er disse motorer subjekt for specifikke krav, hvorfor vi oftest får hjem ved forespørgsel.

Hydraulik akkumulatorer

Vi lagerfører standard Parker-akkumulatorer fra 0,35L til 50L

Hydraulikblokke

Vi lagerfører vores egne udviklede sandwichblokke for optimal stacking af ventil blokke. Herudover leverer vi en del kundetilpassede hydraulikblokke.

Hydraulikslanger og -fittings

S&T forhandler Parker slanger og fittings og vi er godkendte til at presse slanger jf. Parkers kvalitetssikring.
Vi kan derfor ofte lave dine slanger mens du venter eller med dag til dag levering.

Vi sætter pris på din forespørgsel, såvel komponenter som service  - du kan kontakte os her