HPU til test af forsvarets hydrauliske motorer
Det Danske Forsvar havde behov for at udskifte en ældre hydraulisk pumpeenhed i deres testopstilling
Den eksisterende enhed var ikke nutidig i forhold til præcision og ydeevne til test af hydrauliske motorer, der kommer ind til service og renovering.
Forsvaret havde en række specifikke krav til den nye HPU:
- En komplet løsning med styring, touchskærm og CE-mærkning
- Enhedens fysiske mål skulle tilpasses eksisterende installation (længde, bredde og højde)
- Forbedret flow- og trykmåling i forhold til den eksisterende enhed
- Mere præcis regulering af set punkter for både tryk og flow
- Forsyning af en kundes testbænk
- Særligt høje krav til:
- Olie-renhed
- Præcision i flow- og trykmålinger
- Nøjagtighed og respons i styringen fra operatøren
Hydraulikmotorerne, der testes, er essentielle komponenter i Forsvarets materiel, hvorfor pålidelighed, sikkerhed og målenøjagtighed er afgørende.
Forsvaret valgte Serman & Tipsmark som leverandør grundet vores evne til at:
- Udvikle skræddersyede hydraulikløsninger med fokus på kvalitet, stabilitet og kundens behov.
- Derudover var teknisk know-how, adgang til komponenter fra øverste hylde og lokal serviceorganisation væsentlige faktorer i valget.
Panelet giver fuld kontrol over tryk, flow, frekvens og lastinerti, hvilket sikrer fleksibel testning uanset motortype og ønsket belastningsprofil.
Serman & Tipsmark har konstrueret en ny højeffektiv HPU, der opfylder alle Forsvarets krav. Enheden består af:
- Bosch Rexroth servomotor – for ultrahurtig regulering af tryk og flow på under 20 ms.
- Bosch Rexroth CTRLX servo controller – state-of-the-art styring med integrerede funktioner til præcis regulering
- Inderrings-fortandet pumpe – for høj virkningsgrad og energieffektiv drift
- VSE flowmålere –med høj præcision og stabilitet
Løsningen er samlet, afprøvet og CE-mærket af Serman &Tipsmark, og leveret som en komplet, plug-and-play enhed.
Resultatet og fordele
Den nye skræddersyede HPU er bygget til kundens egne testkrav og fysiske rammer, og giver Forsvaret markante forbedringer i både drift og testkvalitet:
- Mere præcise testresultater takket være avancerede målere og hurtig regulering
- Øget pålidelighed, som sikrer bedre kvalitet i den efterfølgende renovering og service af motorerne
- Hurtigere testforløb, da reaktionstiden på styringen er markant reduceret
- Lavere energiforbrug gennem en pumpe med høj virkningsgrad
- Fremtidssikret CE-mærket løsning, der opfylder gældende standarder
- Bedre ergonomi og intuitiv drift via touchskærm og moderne styringsinterface
Med en skræddersyet løsning, der sikrer høj præcision, driftsstabilitet og lang levetid får Forsvaret en markant opgradering i service- og renoveringsprocessen.