
Kompakt og ergonomisk montagebord til hydraulikventiler
Automatisk rundbord med en række funktioner
Til en industrikunde har vi designet og leveret to kompakte montageborde til samling af ventiler. Bordene er udviklet i tæt samarbejde med kunden og tilpasset deres konkrete behov – med særligt fokus på ergonomi, effektivitet og arbejdsmiljø.
Version 1 – Plug & play med ergonomi i fokus
Første version blev leveret som en komplet, brugervenlig "plug and play"-løsning med integreret HPU og ventiler placeret under bordpladen. Bordet er højdejusterbart og understøtter dermed en ergonomisk arbejdsstilling for operatøren.
Version 2 – Mere automatik, mindre belastning
Efter ca to års drift ønskede kunden yderligere forbedringer med fokus på arbejdsmiljø og automatisering. Resultatet blev version 2 – en opgradering med en robotstation. Robotten erstatter det tidligere manuelle arbejde med ekspanderværktøj og reducerer operatørens fysiske belastning.
Den nye version har forbedret både arbejdsmiljøet og produktiviteten. Takket være robotarmen er effektiviteten øget med op til 30 %, da robot og operatør nu løser flere opgaver i samspil.
Funktioner i version 1
Station 1: Montageplads med plukreoler
Station 2: Automatisk presse i to trin med modhold
Station 3: Rotation af emne med servomotor og efterfølgende lasergravering med Datamatrix-/QR-kode
Løsningen blev CE-mærket og leveret klar til brug.
Tilføjede funktioner i version 2
Station 4: Robotarm, der automatisk monterer popnitter i ventilerne.
Montagebord - version 1

Montagebord version 1 - set bagfra

Montagebord version 1 - set forfra

Blåt ekspanderværktøj - til montage af popnitter
Montagebordet er en kundetilpasset, fleksibel løsning og kan tilpasses/designes til montage af andre typer komponenter end ventiler.

Montagebord - version 2
Uanset behov tager vi altid udgangspunkt i kundens proces og finder løsninger, der skaber værdi – både i daglig drift og på bundlinjen.

Montagebord - version 2 - med robotarm
Projektet er et godt eksempel på, hvordan vi arbejder med kundespecifikke krav og kreative løsninger. Undervejs har vi blandt andet rådgivet kunden om:
- Effektivisering af arbejdsgange, ved at reducere antallet af manuelle trin og værktøjsskift - og derved hæve outputtet på maskinen.
- Ergonomiske hensyn, der også bidrager til højere trivsel og færre arbejdsskader.


Montagebord - version 2

Montagebord - version 2 - robot og operatør