Kontrolcontainer og HPU
til CO₂-injektionsprojekt i Nordsøen
Hydraulik til den grønne omstilling – Serman & Tipsmark leverer kontrolcontainer og HPU-løsning til CO₂-injektionsprojekt i Nordsøen
Kunde: APL Norway
Leverer til: INEOS / Greensand Future
Baggrund og behov
Som en del af udviklingen af CO₂ lagring i Nordsøen havde APL Norway behov for en komplet hydraulisk løsning integreret i en kontrolcontainer ombord på skibet Carbon Destroyer 1, som indgår i Greensand Future-projektets CO₂-injektionsløsning i Nordsøen. Den hydrauliske løsning skulle sikre pålidelig styring af dele af koblings- og tilslutningssystemet mellem skib og installationspunkt på havbunden.
Projektet er en central del af den europæiske Carbon Capture and Storage (CCS)-indsats, hvor opsamlet CO₂ fra industrien transporteres til søs og pumpes ned i tømte oliebrønde.
CO₂’en modtages i flydende form, fragtes ud til en tilkoblingsstation i Nordsøen, og her sørger koblingsenheden – styret af Serman & Tipsmarks hydrauliske system – for den sikre og præcise forbindelse mellem skibet og lagringsstationen.
Carbon Destroyer 1 - hvorpå kontrolcontainer fra Serman & Tipsmark er installeret.
Resultatet
Med den leverede kontrolcontainer kan APL Norway sikre stabil og sikker drift af tilkoblingsenheden, så CO₂ kan overføres effektivt til lagring i undergrunden.
Systemets opbygning med lækagefri ventiler, akkumulatorer og offshore-godkendt konstruktion bidrager til driftssikkerhed, reduceret energiforbrug og høj personsikkerhed.
Projektet viser, hvordan hydraulisk ekspertise spiller en central rolle i nye teknologier, og hvordan Serman & Tipsmark kan forene klassisk hydraulik med nye grønne energiløsninger.
Løsningen - Komplet kontrolcontainer med HPU
Serman & Tipsmark har designet, fremstillet, testet og leveret en speciel 13’ kontrolcontainer, der styrer flere kritiske funktioner i APL Norways tilkoblingssystem, herunder:
- Hydraulic Power Unit (HPU)
- Ventilgrupper
- Akkumulatorramme
- Ventilation og belysning
- Integrationen af el-skabe og PLC til styring af bl.a. kontrolstyring, elektrisk spil, varmelegemer, motorstarter skabe osv.
- Fortrådning/kabler
Løsningen er installeret ombord på Carbon Destroyer 1 (CD1), der opererer i Nordsøen.
Tekniske specifikationer - HPU
- Arbejdstryk: 230 bar
- Flow: 26 l/min
- Tank: 250 liter
- Elmotorer main: 2 × 11 kW
- Pumper main: 2 × 18 ccm
- Akkumulatorer: 2 × Parker EHV50
- Ventiler: Seated valves (lækagefri)
- Alle elmotorer med PTC og space heater
Container
- Dimensioner: 13’ (L: 3962 mm, B: 2438 mm, H: 2561 mm)
- Godkendt til Green Sea Load test
- Malet efter Norsok M501 system 1B
- Fuldt dokumenteret og opmærket layout
Derfor blev Serman & Tipsmark valgt
APL Norway lagde vægt på leveringssikkerhed, fleksibilitet og teknisk knowhow.
Den daglige dialog og dokumenterede tilgang til design og kvalitet gjorde Serman & Tipsmark til en pålidelig partner i et komplekst udviklingsforløb med mange grænseflader.
Serman & Tipsmark leverede både hurtig respons og teknisk sparring gennem hele forløbet, hvilket sikrede, at løsningen blev optimeret i takt med projektets udvikling.
Tværfaglig ekspertise
Projektet omhandlede opbygning af et specialdesignet CO₂-pumpesystem i container til offshore-brug – en teknisk og håndværksmæssig kompleks opgave, som kombinerede hydrauliske, elektriske og mekaniske discipliner. Opgaver som disse stiller høje krav til dokumentation, sikkerhed og integration.
“Gennem tæt dialog med kunden og et stærkt internt samarbejde lykkedes det os at levere en løsning, der lever op til både de tekniske krav og de høje dokumentationsstandarder i offshore-sektoren."
"Projektet har styrket vores erfaring med offshore-standarder, dokumentation og koordinering på tværs af fagområder – og bekræftet, at vi har de kompetencer, der skal til for at løfte komplekse projekter som dette.”
“Serman & Tipsmark har leveret kontrolcontaineren til vores Greensand CO₂ Injection System – inklusive HPU, ventilrack, akkumulatorer, lys, ventilation og integration med kontrolsystemer."
"Projektet krævede høj teknisk forståelse og præcision, og samarbejdet med Serman & Tipsmark har været både professionelt og konstruktivt.
De har bidraget med solid ekspertise inden for hydraulik, test og dokumentation, og leverancen blev gennemført med høj kvalitet og god kommunikation hele vejen.”